Follow by Email

søndag, januar 17, 2010

1. Træningsdag - Steam teknik "latte art"

I dag blev så min første træningsdag. Mit fokus i 1. halvdel af dagen har været steam teknik og spæde latte art forsøg. Min maskine har et meget højt steam tryk - som sandsynligvis skyldes både en stor mængde damp og så også nogle huller i steam tippen der efter min mening er for store. Har prøvet forskellige steam-tips men VBM bruger en anderledes størrelse steam-tip, så der er ikke så mange at vælge imellem. Jeg bruger nu den 2-huls steamtip som maskinen blev leveret med.

Siden sidst har jeg justeret keddeltrykket lidt op igen for at se hvorledes det påvirkede brygtemperaturen. Det vil jeg ikke kom ind på her. Men det højere keddeltryk giver jo også mere tryk når jeg steamer, så vælger nu at justere keddeltrykket lidt ned igen.

Jeg vil snarligst opdatere links til dagens videoshots fra træningen. Der vil i kunne se hvorledes mælken ser ud. Latte-arten ser forfærdelig ud, men dagens vigtigste punkt har været at steame mælken så der dannes godt mikroskum og masser af det, så jeg kan forbedre mig der i forhold til sidste år.

Mit eget indtryk fra dagen er, at der er blevet markant mere skum end sidste år, og også et højere bundniveau i mikroskummen. Men jeg er ikke tilfreds. Som i kan se på de klip hvor jeg kontrollerer cappucinoerne med ske, så er der nogen hvor man kan se "mælkespejlet" altså en klar afgrænsning i drikken og andre hvor man ikke kan. Målet er jo at man ikke kan skelne mellem lagene. Men jeg må jo bare træne mere.

En sjov ting jeg har lagt mærke til er at det virker til at hvis man får indarbejdet meget luft i mælken, så varmes den hurtigere op - det kan godt være der er nogle åbenlyse faktorer der spiller ind som jeg ikke lige har opdaget.

2 kommentarer:

Bardino sagde ...

Så snart man har pakket kameraet ned og sendt video på Youtube så ser man selvfølgelig et andet Youtube klip der forklarer hvad man gør galt. Har lige lavet dagens bedste skum. Eneste ændring er at jeg starter min steaming mere i midten af kanden istedet for ude i siden. Og så sørger jeg for ikke at få for store "mundfulde" luft med. Derudover gør jeg alt andet ens. Fantastisk.

Bardino sagde ...

Endnu en af mine egne kommentarer. Fandt i går en anden steamtip (gold pro) på Sigfreds. Håber den passer til min maskine som de lovede.

Den har markant smallere huller - og det ser også ud til at de har en anden vinkel. Håber virkelig den kan give mit skum et løft.